Næstved By

Gråkjær tegner kontrakt for yderligere 52 ungdomsboliger i Næstved

Det vestjyske byggefirma Gråkjær, der i øjeblikket opfører 21 ungdomsboliger i byggeriet Blomstergården i Næstved, er klar til at opføre yderligere 52 boliger for unge.

Kontrakten med bygherren Blomstergården A/S er netop indgået, og boligerne i etape 3 kommer, i lighed med de to øvrige etaper, til at bestå af en blanding af 1-, 2- og 3-værelses lejligheder.

Til februar 2018 afleverer Gråkjær de 21 ungdomsboliger, og umiddelbart herefter fortsætter byggefirmaet med entreprisen på etape 3,

Størrelsen og sammensætningen af lejlighederne i etape 3 er valgt på baggrund af den efterspørgsel bygherren har fået i forbindelse med udlejningen af etape 1 og 2, for på den måde at sikre, at lejlighederne har den rigtige størrelse i forhold til den aktuelle lokale efterspørgsel på ungdomsboliger.

Når hele byggeriet står færdigt, vil Gråkjær have opført 125 ungdomsboliger i Blomstergården, der ligger centralt placeret i Næstved, tæt på station og uddannelsesinstitutioner.

Netop Blomstergården står som en markant milepæl for Gråkjær, da etape 1 var Holstebro-entreprenørens første boligsag nogensinde.

Kommentarer