God sommer for sommerhusudlejningen i Næstved Kommune
Udlejningen af sommerhuse i Næstved Kommune er gået frem i den forløbne sommer. Det viser en opgørelse foretaget af sommerhusudlejningssøgemaskinen Campaya.dk, der fører statistik over udlejningen af 98 sommerhuse i Næstved Kommune.
Udlejningsstatistikken viser, at udlejningen i de tre sommermåneder samlet er gået frem med cirka ti procent sammenlignet med sidste år.
Det skyldes især en øget udlejning i juni, og det er positivt at bemærke, at efterspørgslen også er noget større her i september sammenlignet med sidste år.
– Tallene viser, at sæsonen er blevet længere. Det er selvsagt enormt glædelig, særligt fordi sommerhusmarkedet i Næstved er meget presset på kapaciteten i højsæsonen, og det er derfor ikke muligt at leje meget mere ud i den periode, end hvad tilfældet er i øjeblikket, siger Claus Pedersen, direktør for Campaya.dk.
– Samtidig skal den forøgede udlejning ses i lyset af, at der aldrig er udlejet så mange sommerhuse, som tilfældet var sidste år. Det gør stigningen endnu mere imponerende, fortsætter han
– Udlejningssommerhusene i Næstved er eftertragtede som aldrig før. Det skyldes ifølge tilbagemeldingerne fra både danske og udenlandske gæster de naturskønne omgivelser og den ro, fred og afslappede stemning, man finder her. Sommerhusferie er kendetegnet ved hyggen og samværet med hinanden i husene, og det er nok også en af forklaringerne på, hvorfor det dårlige sommervejr ikke har medført en tilbagegang i udlejningen. Når vejret er dårligt, hygger man sig bare med hinanden i husene, og så tager man på tur, når det er tørvejr, slutter Claus Pedersen
Kommentarer