Næstved By

God fangst ved tre færdselskontroller i Næstved

Politiet måtte have notesblokken fremme adskillige gange ved hele tre uafhængige færdselskontroller i Næstved i løbet af onsdagen.

På Jørgen Jensens Vej havde man taget opstilling mellem kl. 11.17 og 11.50, og 15 køretøjer blev standset og kontrolleret. Heraf blev tre bilister sigtet for forskellige overtrædelser af færdselsloven.

På Købmagergade blev tre køretøjer standset og kontrolleret mellem 10.45 og 11.15. Det resulterede i en enkelt sigtelse for overtrædelse af færdselsloven.

Den sidste kontrol foregik på Køgevej ved Øverup Erhvervsvej mellem 9.15 og 10.00. 18 køretøjer blev vinket ind til siden. To bilister kørte derfra med sigtelser for færdselsforseelser.

Kommentarer