Samfund

Gasselskab vil ændre priserne

Foto: Dansk Energi Distribution

Næstved Kommune: Mere end 57.000 sjællandske gaskunder, inklusiv kunder i Næstved Kommune, kan forvente en grundlæggende ændring af sammensætningen af priserne.

Inden for de næste seks måneder vil Dansk Gas Distribution kigge på priserne, som også kaldes tariffer, hvoraf et centralt punkt bliver balancen mellem den faste og den variable pris, skriver Sjællandske.

– Vi får næsten alle indtægter gennem den variable pris, så det går måske mod mindre variabel betaling. En mulighed kunne være, at du betaler for at være kunde hos os, og så kan du egentlig transportere så meget gas, du vil. Det vil ændre på indtægtsfordelingen mellem kundegrupperne. Det er noget, vi gerne vil kigge på og være i dialog med kunderne om, så vi sikrer en fair betaling mellem kundegrupperne, siger administrerende direktør, Christian Parbøl, til Sjællandske.

Dog bliver det af Christian Parbøl understreget, at der ikke er nogle konkrete planer om at ændre priserne endnu.

Mere end 57.000 sjællandske gaskunder og lige så mange i Sydjylland for kort tid siden Dansk Gas Distribution som nyt gas-distributions-selskab, da Dong Energy frasolgte deres gasnet.

Dansk Gas Distribution har dermed overtaget gaskunderne på Faxe, Stevns, Vordingborg, Næstved, Ringsted, Sorø, Slagelse, Kalundborg, Holbæk, Nykøbing Sjælland og Odsherred.

En del af salgsaftalen siger, at salget ikke må gøre det dyrere for kunderne. Men Christian Parbøl meer, at man godt kan lave ændringer, så nogle skal betale mere og andre mindre.

Inden gaspriserne kan ændres og gennemføres, skal det godkendes af Energitilsynet.

Kommentarer