Næstved By

Gang i klippetangen ved fartkontroller i Næstved

Politiet foretog i weekenden hele fire automatiske fartkontroller i Næstved. Samlet må hele 41 bilister imødese et klip i kørekortet, og to bilister risikerer endda en betinget frakendelse.

Den første kontrol fandt sted på Holmevej fredag morgen mellem kl. 5,30 og 11. 15. 170 bilister blev kontrolleret, og 33 kørte for stærkt. De to hurtigste ramte 82 km/t, hvor 50 km/t er tilladt. 12 overtrædelser var her nok til at udløse klip i kørekortet

Næste opstilling af ATK-bilen var på Slagelsevej fredag kl. 16.04 til 22.17. 851 biler blev målt, hvoraf 146 kørte for hurtigt. 50 km/t er tilladt på stedet, men den hurtigste chauffør drønede forbi fotovognen med 88 km/t, og det udløser en betinget frakendelse. 32 bilister kan se frem til et klip i styrebrevet.

På Vordingborgvej lørdag mellem kl. 14.30 og 20.30 blev hele 1009 biler blev målt, og 58 røg i fartfælden. En enkelt bilist kørte 134 km/t, altså næsten dobbelt så stærkt som de tilladte 70 km/t, og det resulterede i weekendens anden betingede frakendelse. 7 overtrædelser resulterede i klip i kørekortet

Politiet afsluttede med endnu en kontrol på Præstø Landevej søndag mellem kl. 15.30 og 19.15. 751 bilister fik målt farten. De 25 kørte for hurtigt. Den hurtigste kørte 114 km/t, hvor 80 km/t er tilladt. Ved denne måling blev uddelt 2 klip.

Kommentarer