Samfund

Gæld tynger mange vest- og sydsjællandske forsørgere i lejebolig

Hver anden forsørger, der bor til leje, har en negativ formue, men for forsørgere i lejebolig på Vest- og Sydsjælland er tallet særligt højt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Nord for København har få forsørgere i lejebolig negativ formue. Se kommuneoversigt.

Mere end hver anden forsøger, der bor til leje, er teknisk insolvent. Deres gæld er altså større end deres formue. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen viser, at der er store geografiske forskelle på, hvor mange forsørgere i lejebolig der har gæld for et større beløb, end de har aktiver for.

Særligt hårdt ramt er de på Vest- og Sydsjælland. Landsdelelen er repræsenteret med seks kommuner i top-10.

”Der er stor forskel kommunerne imellem, og det afspejler desværre de store forskelle, der i forvejen er mellem landsdelene, når vi ser på indkomst, uddannelsesniveau og andre sociale forhold,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

74 procent af forsørgerne i lejeboliger i Lolland Kommune har negativ nettoformue. I kommunerne Vordingborg og Odsherred er tallet 68 procent, og i Guldborgsund 67 procent. Læsø topper dog listen med 75 procent.

I bunden af listen finder vi en række velhaverkommuner i hovedstadsområdet. Gentofte har den laveste andel med 30 procent, mens andelen er 32 procent i Frederiksberg Kommune og 38 procent i både Lyngby-Taarbæk og Rudersdal.

Ulighed mellem ejere og lejere

Blandt alle lejere – ikke kun forsørgere – er det cirka hver tredje, der har negativ nettoformue. Det står i kontrast til boligejerne, hvor kun 13 procent har en negativ nettoformue. Med andre ord er risikoen for at have større gæld end aktiver cirka tre gange mindre for ejere end for lejere.

”Tallene viser en af de mange kløfter, der er mellem ejere og lejere i dagens samfund. Det er ikke i særligt høj grad boligejerne, der tynges af gæld. Langt de fleste boligejere har gæld, men de har så også aktiver, der modsvarer gælden, fordi de netop har værdi i huset og dermed samlet set har en positiv nettoformue. Det gælder i langt mindre grad for lejerne,” siger Sune Caspersen.

”Mange boligejere har i de seneste år nydt godt af en voksende friværdi, som ikke blot har holdt dem økonomisk oven vande, men også givet mulighed for at finansiere nyt køkken, rejser eller sågar et sommerhus. Den mulighed har lejerne ikke haft. Som lejer er gæld i højere grad en klods om benet, der kan være svær at slippe af med igen,” siger Sune Caspersen.

Analysens hovedkonklusioner

  • Lejere er langt oftere end ejere tynget af negativ formue. Mere end én ud af tre lejere i en almen (35 procent) eller privat lejebolig (38 procent) har større gæld end aktiver og derfor negativ formue. For boligejere er risikoen for at have negativ formue tre gange mindre (13 procent).
  • Mens fire ud af fem voksne danskere har gæld i et eller andet omfang, er det langt færre, der har større gæld end aktiver og dermed negativ formue. Det drejer sig om én ud af fem.
  • Det er særligt børnefamilier, der bor til leje, som er teknisk insolvente. Værst står det til blandt de yngre enlige forsørgere i lejebolig, hvor omkring to ud af tre har negativ formue.
  • Geografisk er der også variation inden for gruppen af forsørgere i lejebolig. I en række kommuner på Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster og på Læsø er flere end to ud af tre tynget af negativ formue. Se også Tabel 2 og kortet nedenfor.

Kommentarer