Fynske elritser får ny bolig i Susåen
For at hjælpe den tykskallede malermusling til at formere sig og overleve, bliver 300 elritser fra Hågerup Å på Fyn sat ud i Susåen. Det sker onsdag den 23. maj kl. 11.30 ved Tvedebro i Herlufmagle.
Når 300 baby-elritser onsdag den 23. maj bliver sat ud i Susåen, er det med det for øje at hjælpe den udryddelsestruede tykskallede malermusling med at overleve og formere sig i Susåen. Elritsen er nemlig en lille karpefisk, der fungerer som vært for de små muslingelarver, lige inden de bliver til rigtige muslinger.
Udsætningen af elritserne er et af tiltagene i forbindelse med det EU-Life projekt som Næstved Kommune står bag. Projektet er støttet af EU netop fordi det har til formål at få en sund og levedygtig bestand af den tykskallede malermusling tilbage i Susåen, hvor den tidligere har levet.
Se mere her.
Kommentarer