Fuldblodsrock kommer til Grønnegades Kasserne
Med godt 20 år på bagen som et af Danmarks største rockbands, besøger Magtens Korridorer igen Næstved.
Magtens Korridorer har netop tilføjet et nyt fremragende album til deres allerede imponerende samling og den 23. november i år besøger de Grønnegades Kassernes kulturcenter for at spille en blanding af nye hits fra seneste album “Halvt Til Helt” og gamle favoritter.
Sidst de lagde Næstved ned var ved en udsolgt koncert i Ny Ridehus i efteråret 2017.
Magtens Korridorer har altid eksisteret i deres helt eget musiske univers. De leverer en form for moderne storby-blues vekslende mellem indtrængende ballader og fuldblodsrockere af fineste karat.
Billetsalget begynder på torsdag den 12. april kl. 10.
Billetter kan købes gennem www.gkkultur.dk eller ved at besøge Grønnegades Kaserne Kulturcenters billetkontor.
Billetter kan ligeledes reserveres via billettelefonen på 5588 3950.
Kommentarer