Tappernøje

Fuld polak i lastbil slingrede og kastede op på motorvejen

En polsk lastbilchauffør slingrede ad med høj promille ad Sydmotorvejen og standsede helt op for at kaste op, inden han blev standset af politiet ved Tappernøje.  

Onsdag klokken 9.19 fik politiet en anmeldelse fra en bilist, der kørte bag et lastvognstog nordpå ad Sydmotorvejen. Det gik ud på, at lastbilen slingrede kraftigt og flere gange var ved at ramme enten andre trafikanter eller autoværnet.

På et tidspunkt standsede den slingrende lastbil helt op, og den polske lastbilchauffør steg ud for at kaste op, inden han kørte videre.

Ved afkørslen ved Tappernøje fik politiet standset lastbilen, der var fra Polen. Føreren var en 37-årig polsk mand, og en alkometertest bekræftede, at han havde en promille, der var væsentligt højere end det tilladte.

Herefter blev den 37-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Kommentarer