Næstved By

Fuld britte kørte ligeud i rundkørsel

Måske var det på grund af det glatte føre. Måske var det, fordi han havde en promille over det tilladte. Og måske var det en blanding. I hvert fald kom en 30-årig mand med adresse i Storbritannien i weekenden uheldigt gennem rundkørslen ved Karrebækvej og Skælskørvej.

Han mistede kontrollen over bilen og kørte lige henover rundkørslen, hvilket medførte skade på alle fire dæk.

En patrulje alkometertestede manden, og det viste sig, at han havde en promille over det tilladte, så han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Kommentarer