Herlufmagle

Fugleværnsfonden afholder familiedag ved Ravnstrup Sø

Ravnstrup/Herlufmagle: Familiedagen byder blandt andet på popcorn, pangekager, cowboykaffe og fuglefoder.

Lørdag den 29. oktober fra klokken 10:00 til cirka 13:00 inviterer Fugleværnsfonden alle der har lyst til familiedag ved Ravnstrup sø ved Herlufmagle.

På familiedagen skal der blandt andet laves fuglefoder til vinterens fugle i haven. Naturvejleder Allan Gudio Nielsen vil give en masse tips og tricks til, hvordan du kan lokke en masse fugle ind i din have og ‘stjæle’ alle naboens.

Undervejs bliver der også tid til at se på nogle af de lokale fugle, mens der poppes popcorn, bages pandekager og brygges cowboykaffe.

Turleder er Fugleværnsfondens arbejdsgruppe ved Ravnstrup Sø og naturvejleder Allan Gudio Nielsen.

Det er gratis at deltage i Fugleværnsfondens ture, men de opfordrer til at man støtter deres arbejde for fugle og natur med et beløb.

Man kan læse mere om Ravnstrup Sø på www.fuglevaernsfonden.dk

Mødestedet er P-pladsen v. Ålehusvej – ved indkørslen til nr. 12.

Kommentarer