Næstved By

Frivilligcenter Næstved indvier nye lokaler

Frivilligcenter Næstved indvier fredag den 29. september sine nye lokaler på Farimagsvej 16 i Næstved.

Op mod 50 forskellige frivillige og sociale foreninger vil holde til i lokalerne, der også vil rumme Gældsrådgivningen, som tilbyder gratis hjælp til borgere i økonomisk svære situationer, og Fritidsven, der hjælper med at give ældre over 60 år gode oplevelser.

Frivilligcenter Næstved havde ikke længere råd til at være i de gamle lokaler. Derfor er man nu rykket til de kommunalt ejede lokaler på Farimagsvej 16.

Alle er velkomne til indvielsen hvor de forskellige organisationer, der holder til i huset, har forberedt aktiviteter, som skal være med til at oplyse om deres arbejde. Desuden vil Dansk Rakkerpak komme forbi og give et nummer, ligesom der vil blive serveret lidt mad til de fremmødte.

Kommentarer