Næstved By

Frelsens Hær tilbyder julehjælp

Skrevet af: Anja Adjoh

I november kan der søges om julehjælp hos Frelsens Hær

Fra 1. november til og med 30. november er det muligt at søge om julehjælp hos Frelsens Hær. Man kan søge om julehjælp direkte via nettet – ligesom det også er muligt at støtte Frelsens Hærs med en donation online.

Julehjælpen er et tilbud til økonomisk trængte familier, der har behov for en ekstra håndsrækning til at kunne fejre en god jul med alt, hvad der hører til. Midlerne er begrænsede, og hjælpen gives derfor til de ansøgere, som har størst behov. Men alle kan søge.

Man kan søge direkte via internettet, hvor de påkrævede oplysninger indtastes i et skema. Personlig henvendelse hos Frelsens Hær Næstved, Østergade 13, 4700 Næstved er naturligvis også mulig.

Hidtil største antal sidste år

Korpsleder Anja Adjoh oplyser, at Frelsens Hær i Næstved sidste år uddelte julehjælp til 400 familier. Hvordan tendensen bliver i år, er det stadigt for tidligt at sige noget om. Men vurderingen er, at der også i år vil være et stort behov for julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier.

På landsplan uddelte Frelsens Hær sidste år julehjælp til knapt 9000 familier.

Søg online

Fra 1. november til og med den 30. november er det muligt at søge julehjælp via følgende link: www.fhjulehjaelp.dk

Støt online

Hvis man ønsker at betænkte julehjælpen med et bidrag, kan det ske via MobilePay: 30858327 og netbank: Reg. nr. 4180 konto nr. 0002299690.

Det er også muligt at støtte online og eventuelt selv starte en indsamling til fordel for Frelsens Hærs julehjælp via adressen: www.julebidrag.dk

 

Dette er en lokalnyhed indsendt af Anja Adjoh. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer