Næstved By

Fredslyset 2019 på Axeltorv i weekenden

Igen i år har Sct. Georgs Gilderne i Næstved en stand på Axeltorv i weekenden til den 1. søndag i advent.

I forbindelse med juletræstændingen i Næstved City er Sct. Georgs Gilderne til stede på Axeltorvet den 1. søndag i advent, 1. december, hvor vi udleverer Fredslyset fra kl. 14.00.

Lidt om Fredslyset
Fredslyset er tændt med den samme ild, som er rejst fra fødselsgrotten i Betlehem, hvor en flamme altid brænder. I dag brænder denne ild året rundt i blandt andet Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Traditionen med at lade ilden ”vandre” med Fredslysene opstod i begyndelsen af 1980’erne under navnet ”Lys i mørket” til fordel for nødlidende og handicappede mennesker.
Over hele Europa rejser denne ild nu via både tog og biler. Modtagerne kommer med deres lygter og overfører flammen hertil.
I flere lande er arbejdet med at uddele Fredslyset et samarbejde mellem spejderne og Sct. Georgs Gilderne, og i 1996 bragte Sct. Georgs Gilderne Fredslyset ud i Danmark og videre til Sverige.
Sct. Georgs Gilderne modtager og videregiver Fredslyset uden nogen form for politisk eller religiøs bagtanke.

Sct. Georgs Gilderne
Sct. Georgs Gilderne er en forening, der trækker tråde langt tilbage. Formålet er at støtte og hjælpe de lokale spejdere, og det har Sct. Georgs Gilderne i Næstved blandt andet gjort ved at rejse penge på et loppemarked, som afholdes ulige år i Grønnegade Kaserne.
Dertil står Gilderne for underholdningsdage på plejehjem, og hvert år for en sommerlejr hvor børn, der ikke er spejdere, kan få en anderledes ferieoplevelse. For mange af børnene er det årets eneste ferie, så det er noget, der gerne gøres en ekstra indsats for.
Hvis du vil vide mere om Sct. Georgs Gilderne i Næstved er du velkommen til at kontakte Susanne-Nabe Nielsen, mail: s.nabe-nielsen@stofanet.dk
eller tlf. 4090 7378

Kommentarer