Karrebæksminde

Frækt tyveri af gummibåd

Foto: Preben Madsen / Media Næstved

En såkaldt ribbåd er mellem den 14 og 16-08, måske om natten, fjernet fra sin sædvanlige plads ved Rotteøen som ligger ved indsejlingen til Karrebæksminde. Gummibåden er forsynet med en 115 hk Mercury motor, er sort og har to hvide striber langs siden, samt en tekst med store bogstaver hvor der står BRIG.

Skrevet af Preben Madsen

Om båden er sejlet væk ved egen motor, eller den er transporteret på en trailer vides ikke, men benzintanken på båden var helt fuld, så den var klar til at sejle en længere strækning. For at få fat i båden har man skulle sejle ud midt i kanalen ved hjælp af en anden båd, da Rotteøen ikke er landfast. Tyveriet kan derfor også være sket ved at gummibåden er slæbt væk, med en anden båd, hevet på land og transporteret væk. Ejeren vil meget gerne have sin båd retur, derfor er der udlovet en klækkelig dusør for oplysninger, som der kan bringe båden tilbage til ejermanden. Har man set noget, eller er man i besiddelse af oplysninger, om hvor båden kan være, kan Næstved Politi kontaktes på tlf 1-1-4.

Kommentarer