Fortællingen om Præstøbanen udstilles på Næstved Bibliotek

Torsdag den 20. marts åbner en udstilling på Næstved Bibliotek om privatbanen Næstved-Præstø-Mern.
Det er nu 125 år siden, at privatbanen Næstved-Præstø-Mern åbnede, og i den anledning har de tre forfattere af bogen ‘Erindringer fra Præstøbanen – 1900-1961’ arrangeret en plancheudstilling på biblioteket fra den 20. marts frem til udgangen af april.
På åbningsdagen 20. marts får udstillingen besøg af borgmester Carsten Rasmussen (S), som omkring klokken 11.30 vil sige et par ord.
Den omtalte bog er på 480 sider med 525 fotografier og 150 andre illustrationer.
Under udstillingen kan den købes med 25 procent rabat til 335 kroner på biblioteket og ellers hos byens boghandler, Lange, Bog & Idé.
Der er adgang til udstillingen i bibliotekets åbningstider.
Udstillingen er kommet i stand med hjælp fra Næstved Model Jernbane Klub, som også vil vise noget af sit tog.
Dette er en lokalnyhed indsendt af Nils Bloch, Søren E. Jørgensen og Thyge Toylsbjerg-Petersen. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer