Forsøgte at køre fra politiet – uden kørekort
Torsdag klokken 21.05 kørte en politipatrulje på Ny Præstøvej lidt uden for Næstved, og betjentene ville tjekke en bil i en rutinekontrol.
Det var føreren ikke indstillet på, så han forsøgte at køre fra politiet, og på Østre Ringvej smed han bilen og stak af i løb. Han blev dog hurtigt løbet op – det var en 23-årig mand fra Slagelse, og det viste sig, at han var frakendt kørekortet. Derfor blev den 23-årige sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
Kommentarer