Næstved By

Forslag om 820 nye boliger sendes i høring

Ved Plan- og Erhvervsudvalgets møde 9. september 2019. blev det besluttet at sende forslag om 820 nye boliger i Stenlængegårdsområdet i høring. Alle forslagene sendes i offentlig høring i 8 uger fra den 23. september 2019 til den 18. november 2019.

Lokalplanforslaget har til formål over en længere årrække at skabe nye og attraktive boligtilbud i Næstved Kommune. Planen er at der bygges boliger af høj arkitektonisk kvalitet med særligt fokus på samspillet med det eksisterende landskab. Naturværdierne vægtes således højt, og det er forventningen, at området vil kunne opnå en høj kvalitet og attraktivitet netop ved nærheden til de grønne områder. Balancen mellem det byggede og naturen vil kunne fremme området som et bæredygtigt kvarter i byen – både socialt, økonomisk og klimatisk.

Lokalplanforslaget giver mulighed for opførelse af 820 boliger i form af 43% parcelhuse og 57% dobbelthuse, rækkehuse, townhouses og etageejendomme. Herudover skal planen være med til at sikre Stenlængegårdsområdets grønne karakter og identitet ved at bevare, understøtte og fremme den eksisterende natur.

I følge udvalgsformand Daniel Lillerøi vil det tage noget tid og projektet tages i etaper, da der er mange andre steder i Næstved og omegn kommunen gerne vil boligudvikle.

Hensigten er først at opføre 320 boliger i et område, der af politikerne betegnes som den blå-grønne bydel, forefter andre dele af forslaget udføres.

 

 

 

Kommentarer