Næstved By

Forsat mange Corona tilsyn i politikredsen

Foto: arkiv

Selv om det nogen gange virker som om, Coronakrisen er overstået, er det altså ikke tilfældet.

Derfor gennemfører politiet også fortsat en række tilsyn for at tjekke op på, om vejledningerne med afstand, håndsprit eller antal forsamlede bliver fulgt.

I det seneste døgn er der gennemført 57 tilsyn forskellige steder i politikredsen, og det er ganske sjældent, at betjentene konstaterer, at forholdene ikke er i orden.

Politiet modtager også regelmæssigt opkald fra opmærksomme borgere, som fortæller, at der er for mange mennesker for tæt forsamlet i et område eller ved en af politikredsens attraktioner.

De henvendelser bliver der fulgt op på, og i går besøgte politiet på den baggrund to campingpladser, hvor det dog blev noteret, at alting var i orden.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.

Kommentarer