Formanden for Danske Lodser, Lars Sigvardt, der selv er lods i Næstved, kommenterer i den seneste udgave af Søfart på den kendsgerning, at lodstjenesten skal liberaliseres, og at direktør i Næstved Havn, Jesper Møller Petersen, gav udtryk for et ønske om at komme af med lodspligten for skibe til og fra Næstved Havn.

Lars Sigvardt skriver:

– Jeg er selv lods i Næstved, og jeg kan sige så meget, at besejling af havnen på ingen måde er venstrehåndsarbejde. Især den vanskelige passage af broen i Karrebæksminde – en særdeles værdifuld del af infrastrukturen for bl.a. turismen i Næstved kommune – er baggrunden for, at der er lodspligt ind til Næstved Havn. Og der er ikke dukket nogen ny og moderne teknologi op, som hjælper ved passage af en snæver bro i kraftig strøm. Et godt ror og god maskinkraft er jo ikke højteknologi.

Hertil kommer, at hverken havnen eller kanalen, der leder ind til den, er skabt til den størrelse skibe, der nu besejler Næstved.

Den lodsfaglige vurdering er derfor, at det derfor er helt afgørende, at en lods kan bidrage med sit lokalkendskab, rutine og store erfaring med navigation i det bestemte farvand. Desuden kan lodsen vurdere, om det overhovedet er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at sejle, under hensyntagen til de aktuelle og konkrete vejr- og strømforhold.

Den absolut største forskel, hvis man sammenligner nutidens skibe med tidligere er, at de er blevet meget større. I mange havne er skibene endog blevet rigtigt store i forhold til, hvor lidt plads der er at navigere dem på.

Foreningen Danske Lodser advarede i 2013 mod yderligere liberaliseringen af lodsmarkedet i Danmark. Vi stiller i øvrigt spørgsmålstegn ved, om der i virkeligheden er tale om et ”lodsmarked”, da vi som lodser har pligt til at levere en public service ydelse og til altid – året rundt – at kunne stille med en kvalificeret lods til både gennemsejlingen og til alle havnene. Dette kræver selvsagt et dyrt setup, og efter liberaliseringen er priserne på lodsning til de mindre havne steget ganske voldsomt.

Jesper Møller Peter nævner, at de i Næstved har oplevet en tredobling af prisen, men selv denne stigning må forventes blot at fortsætte, medmindre liberaliseringen rulles tilbage.

Havnene i Smålandsfarvandet frygter desuden, at lodspåsætningssteder lukkes i optimeringens tegn, og at skibe i fremtiden derfor tvinges til at tage lods fra et sted, hvor der tilfældigvis i forvejen befinder sig en lodsbåd. Det betyder, at skibene vil blive påduttet lods på en længere strækning, end de efterspørger, da prisen på en lodsning beregnes pr. sømil. Dette forventes at få vidtrækkende konsekvenser for prisen – og dermed for de mindre havne.

På gennemsejling er hovedparten af skibene knyttet til den russiske eksport af især fossile brændsler som olie og kul. Her har liberaliseringen medført pæne rabatter, hvilket primært kommer Putin og den russiske økonomi til gode, hvorimod blot en marginal fordel tilfalder de danske rederier. Regningen, der udligner rabatterne på gennemsejlingslodsningerne, sendes derfor til de skibe, der anløber de danske havne.

Rumænien og Danmark er de eneste EU-lande, der har valgt at liberalisere lodsområdet, og i den seneste af EU’s havnepakker er lodsning ikke et område, der vurderes egnet til konkurrenceudsættelse.

Dette er der mange gode grunde til, hvilket man i Danmark også snart må indse