Formand for Svovlstikkerne Christian Dreist fylder 50 år
I dag lørdag den 11. marts fylder formand for Svovlstikkerne Christian Dreist 50 år.
Christian Dreist er idemanden bag Svovlstikkerne Næstved som startede i oktober 2010.
Svovlstikkerne består af frivillige, som prøver at gøre julen bare lidt bedre, for dem der ikke har så meget.
Men Christian er også så meget mere.
Han er ægtemand – far til 2, og det er ikke helt unaturligt at hvis man kontakter Christian, kan han være i New York, London, eller et helt 3. sted i verden.
Christian er flypilot/kaptajn og er ansat i Scandinavian Airlines, hvor han via sit job kommer rundt i hele verden.
Christian bruger meget af sin fritid på Svovlstikkernes arrangementer i løbet af året, men han giver sig også tid til Frimurene “De 2 nøgler”.
Til spørgsmålet om hvordan fødselsdagen skal fejres, svarer Christian Dreist
– Det bliver en dag i familiens skød. Jeg er ikke til de store fester eller receptioner. Så det bliver en stille og rolig dag sammen med min dejlige familie.
Kommentarer