Næstved By

Forklaring: Mystisk drone i luften over Næstved

Mandag summede en stor drone over Posthusparkeringen. Med en lang ledning ned til to generatorer hang den i timevis i luften. Næstved Netavis undersøgte årsagen.

Mandag morgen var området omkring Munkebakken, Rampen og Næstved station fuld af aktivitet. Den store kran arbejdede på toppen af Munkebakken med at banke spunsjern 19 meter ned i Munkebakken og morgentrafikken snoede sig gennem alle aktiviteterne.

Højt over Posthusparkeringen hang en stor drone. Under den stod to generatorer og en mand med en fjernbetjening og nogle skærme. Det var Stefan Mølvig, Ingeniør fra Cowi.

Artiklen fortsætter under billedet

cowi_drone_1
Stefan Mølvig, Ingeniør fra Cowi lavede trafikmåling med drone ved Rampen.

– Vi laver trafikmåling, fortæller han til nysgerrige Næstved Netavis.

– Dronen her har to kameraer, det ene filmer i krydset der, og det andet filmer derover, forklarer Stefan Mølvig og peger på de to vejkryds i hver ene af Rampen. Teatergade/Farimagsvej ved Campus-byggeriet i den ene ende. Og Skyttemarksvej/Rampen i den anden.

En alarm lyder, og Stefan skynder sig at gribe fjernbetjeningen. Dronen havde tabt lidt cowi_drone_2højde, og Stefan søger behændigt for at den stiger til rette højde igen.

– Vi er blevet bestilt til at lave trafikanalyser her klokken 07.00 til 09.00 og igen i eftermiddag, fortæller Stefan Mølvig, og henviser til hovedkontoret for information om hvad formålet er.

Hos Næstved Kommune kan Projekt Ingeniør, Birgit Flinch Melsen fortælle meget mere om formålet med drone-opmålingen.

– I Næstved er der planer om 5 byggerier lige omkring Rampen, Munkebakken og stationen, fortæller Birgit, der siden december har været ansat i Næstved Kommune med den opgave at koordinere de mange byggeprojekter i forhold til hinanden. Hendes opgave er, at sørge for, at de 5 store projekter i midtbyen vil give mindst mulig gene til byens borgere.

– Der skal bygges to parkeringshuse, Rampen skal ombygges, Campus er igang og snart skal Udlændingestyrelsen bygge på Posthusgrunden, derfor har vi bestilt Cowi, som er ekspert i trafikanalyser, til at give os så godt et udgangspunkt som muligt i det forestående arbejde med at planlægge tilkørsel til parkeringshusene og området generelt, fortæller Birgit Flinch Melsen, der tidligere har arbejdet på Metro-byggeriet i København.

Artiklen fortsætter under billedet

17021909_181420132357840_9113087314074659697_n
Dronen taber højde, og Stefan Mølvig fra Cowi sender den højere op og tjekker skærmen samtidig.

– Udlændingestyrelsen forventer hovedsageligt at deres trafik af medarbejdere og brugere kommer med toget, men medarbejdere og elever på Campus giver mere trafik og samtidig vil Udlændingestyrelsens byggeri inddrage en del parkeringspladser, derfor skal vi sikre at trafikken i området kan afvikles med et fornuftigt flow, forklarer Birgit Flinch Melsen.

BaneDanmark er langt i planerne om at ombygge Rampen, og Næstved Kommunes trafikanalyse kan ifølge Birgit Flinch Melsen give viden som kommunen så kan bruge til at fremsætte ønsker til tilretning af BaneDanmarks projektering af ombygning af Rampen.

Se Birgit vise rundt og fortælle om alle de 5 byggeprojekter midt i Næstved Ny i videoen her:

Hos Cowi sendes de optagede videofiler gennem noget specialudviklet software. Videoerne er optaget på en måde, så man ikke kan se personer eller nummerplader eller lign.

Trafikanalyser lavet med Drone er noget forholdsvis nyt, det giver til forskel fra almindelig optælling et meget bedre og visuelt overblik over kødannelser og adfærdsmønstre i trafikken. Cowi har udført trafikanalyse med droner i cirka 1 år.

Udlændingestyrelsen overtager Posthusgrunden i løbet af foråret 2018, og forventes at påbegynde byggeriet i 2. kvartal. Campus-byggeriet forventes at stå klar i august 2018, og de to byggeriet forventes ifølge Birgit Flinch Melsen ikke at være igang samtdig.

Kommentarer