Næstved By

Foredrag: Vejen til en succesfuld forretning

Lad dig inspirere og begejstre, når vi byder velkommen til to spændende iværksætterkvinder – Tina Noer, indehaver af et cateringsfirma i Næstved NOERS TO GO og Louise Holm, Salestyling fra det populære tv-program «Løvens hule”.
Kom og hør disse to kvinders inspirerende fortællinger om deres iværksætterrejse med ups and downs, og hvor vigtigt et netværk er, når man skaber en forretning. Hør hvordan både Tina og Louise har brugt netværk i deres vej til en succesfuld forretning.
Vi skal høre Louises historie om, hvordan det lykkedes hende at skabe en landsdækkende millionvirksomhed med 13 ansatte, der allerede har opnået store markedsandele og flotte resultater, siden 2017 – da Louise rejste fra Falster og for første gang satte sine stilletter i det pulserende erhvervsliv i København uden at kende et eneste menneske.
Artikel forsætter under billede.
Vi skal også høre Tinas ærlige historie om, hvordan hun for 8 år siden fik en ide om at skifte sin karriere så drastisk – fra kontoruddannet og pædagog – arbejde til ejer af en blomster og brugskunst butik, som igennem årene har udviklet sig til, at hun i dag driver en Take Away – cateringsforretning sammen med sin mand og 14 ansatte.
Artikel forsætter under billede.
Tid og sted: 3. november 2020, kl. 17.30 – 21.00. Karrebæksmindefjord, Enø Kystvej 55
Pris: 375 (inkl moms)
(inkl. tapas buffet fra NOERsTOGO , et glas vin og en vand).
Bag arrangementet står Bitten Jørgensen, psykoterapeut, stresscoach og indehaver af MOOVING.DK, forkvinde for kvindeligt ledernetværk i Næstved og Oxana Steen, ph.d., forkvinde for kvinde- ligt netværk POWERWOMEN.

Kommentarer