Herlufmagle

Foredrag med Riis-Ekspeditionen

Herlufmagle: Susaadalen inviterer til et foredrag med Riis-Ekspeditionen om da invalide Jacob Riis besteg Nordens højeste bjerg.

Torsdag den 29. september klokken 19.00 til 22.00 kan man opleve et foredrag med Riis-Ekspeditionen på Susaadalen, Alleen 14 i Herlufmagle.

23-årige Jacob Riis Nielsen fra Næstved lider af uhelbredelig hjernesvind og sidder i kørestol. Alligevel besteg han sidste år Nordeuropas højeste bjerg, Galdhøpiggen i Norge som et bevis på, at man kan, hvad man vil. Jacob havde seks gode kammerater til at hjælp ham op på toppen af bjerget; Dennis Hansen, Mads Pieter Van Luttervelt, Nikolai Rosbach, Emil Huber Jazek, Jeppe Ravn Nielsen og Arne Bangsgaard Mathiasen.

Den vilde rejse er i øvrigt blevet dokumenteret af fotografen Mathias Klok og en lydmand og det er blevet til filmen ‘Riis Ekspeditionen’. https://egmont-hs.dk/?start=3

Man kan læse mere om Riis-ekspeditionen på facebook.

Pris per deltager inklusive tapas er 150 kroner. Billetter købes på telefon 61 77 79 88 senest tirsdag den 20. september.

Det er forpagterne af Skelby Forsamlingshus der står bag Susaadalen. Se mere på www.skelbyforsamlingshus.dk

Kommentarer