Glumsø

Foredrag om grevinden der grundlagde Holmegaard Glasværk i Glumsø

Glumsø: Suså Egnshistoriske Forening inviterer til foredraget ’ Bedste Grevinde’ i Aktivitets- og Medborgerhuset ’Kroen’ i Glumsø.

Mandag den 14. november klokken 19.30 afholder forfatter og teolog Lisbeth Smedegaard Andersen foredraget ’ Bedste Grevinde’ i Aktivitets- og Medborgerhuset ’Kroen’, Storegade 2 i Glumsø.

Foredraget Bedste Grevinde handler om grevinde Henriette Danneskiold-Samsøe (1776-1843) der i 1825 grundlagde Holmegaard Glasværk. Foredraget bygger, ligesom bogen af samme navn, på en brevveksling mellem hende og hendes huslærer og skildrer hendes udvikling fra ung pige til ansvarsbevidst kvinde, der efter sin mands død bestemte sig til at føre hans planer om glasværket ud i livet og dermed grundlagde en af landets første store industrivirksomheder.

Foredraget handler samtidig om familien på Gisselfeld og livet i Danmark på et tidspunkt, hvor oplysningstiden var ved at vige for den nye romantiske bevægelse, og hvor udviklingen var præget af Napoleonskrigene med slaget på Reden, Københavns bombardement og statsbankerotten i 1813.

Interesserede kan læse mere på www.susaaegnshistoriskeforening.dk.

Alle er velkomne.

Der tages entré.

Kommentarer