Foredrag i Fuglebjerg om spændende kvinder i litteraturen
Torsdag d. 21. september kl. 19-21 på Fuglebjerg Bibliotek fortæller litteraturformidler Lise Lotte Frederiksen om spændende kvindeskikkelser i litteraturen.
– Vi læser skønlitteratur for at forstå os selv – for at få færten af, hvad det vil sige at være menneske. Eller blive menneske, for sandheden er jo, at det er noget vi bliver, ikke noget, vi fra begyndelsen er. Og litteraturen handler om netop det: Hvad er et menneske, og hvordan bliver vi det?.
Sådan skriver Lise Lotte Frederiksen i sin bog “Som i et spejl: syv markante kvindeskikkelser i litteraturen”. Og netop denne aften tager hun fat på nogle af verdenslitteraturens mest spændende og gribende kvinder: fra Julie i Shakespeares berømte stykke over Elizabeth Bennet i Stolthed og Fordom til Virginia Woolfs Mrs. Dalloway. Det er markante og meget forskellige kvinder i forskellige aldre og livssituationer.
Hvad kendetegner dem? Hvorfor kan de gribe os? Hvordan er de set gennem forfatterens øjne? Kan de vise os vej i vores egne liv og gøre os klogere på det at være menneske ? Litteraturens verden kan tale direkte til os og forandre os.
Lise Lotte Frederiksen er en passioneret læser og litteraturformidler. Hun laver litteraturrejser, byvandringer og foredrag og har hjemmesiden: https://www.peter-og-ping.dk/
Kommentarer