Næstved By

Foredrag om Auschwitz – de befriede

Præst Kasper Morville

27. januar er dagen, hvor ofre for Auschwitz og Holocaust mindes. I den forbindelse afholder Næstved Bibliotek et foredrag 25/01 18-19. Foredragsholderen Kasper Morville er både er præst og tilknyttet Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Kasper Morville holder et oplæg, som fokuserer på Auschwitz og de overlevende. Arrangementet er mest for voksne og unge, men alle er velkomne.

Arrangementet er gratis.

Foredrag om folkedrab handler ofte om de enorme antal døde. I Auschwitz mistede 1,1 million mennesker livet.

Men der er mange, som blev sendt til Auschwitz og slap der fra i live – omtrent 200.000 personer, som af forskellige grunde var i live, da krigen sluttede. De kaldes for de “reddede” eller “befriede”.

Alligevel viser mange vidnesbyrd fra lejrene, at et KZ-ophold er noget, mange aldrig helt befries fra.

Med udgangspunkt i de vidnesbyrd diskuterer vi spørgsmål som: Er der forskel på at redde “sig selv” og redde “sit selv”? Hvorfor er der kz-fanger, som ikke er traumatiserede? Er overlevelse altid en befrielse?

Kasper Morville har siden 2003 været tilknyttet Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som foredragsholder ved de årlige Auschwitz-dage, hvert år i januar. Siden 2012 har han været sognepræst, men holder stadigt mange foredrag om nazismens forbrydelser og om folkedrab.

Kommentarer