Brøderup

Første Børne Gasshuku efter corona

Se billedserie

Skrevet af: Heidi Hoffmann

Da Brøderup Karate Klub i weekenden 1.-3. oktober afholdt lejr for 52 fantastiske kids og juniorer, blev der trænet en masse, leget og hygget på tværs af holdene.

Forventningen var stor, nu hvor der var gået halvandet år siden det var muligt at gøre det sidst, og alle forventninger blev i allerhøjeste grad indfriet.

Weekenden blev skudt i gang fredag eftermiddag, hvor 30 juniorer, i alderen 9-14, mødte ind til fællesspisning, efterfulgt at et træningspas og masser af aftenhygge inden sengetid.

Lørdag stod den på mere træning og hygge inden 22 karate-kids mødte ind om eftermiddagen.

Hele hallen sydede af forventningens glæde, da de små begyndte at møde op med alle deres ting.
De store stod klar til at tage imod og sørge for at de mindre kom godt på plads i hallen, og var klar til deres første træning denne weekend.
Efter træningen blev der leget, spist pizza, handlet slik i lange baner og hygget.

Søndag stod på endnu en spændende træning, hvor vi gjorde klar til weekendens højdepunkt, den opvisning som der skulle holdes for forældrene som afslutning på lejren.
En opvisning som blev gennemført på fineste maner, hvor alle gjorde deres allerbedste og viste ting de måske ikke vidste de kunne, da de kom fredag eller lørdag.
Alle gik hjem, rigere på en dejlig oplevelse, trætte men glade.

Dette er en foreningsnyhed indsendt af Heidi Hoffmann fra Brøderup Karateklub. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer