Flere smittede i kommunen: Nyt tilfælde af corona fundet på lokal skole
En elev i 1. klasse på Ellebækskolen, afdeling Kildemark er testet positiv med corona.
Derfor er klassen og to medarbejdere sendt hjem til test og isolation.
I mandags blev der fundet smitte på tre institutioner og en skole.
Daginstitutionen ØNSKEØEN
To vuggestuegrupper og ti medarbejdere.
Børnehaven VED GRØFTEN
21 børn og tre medarbejdere.
Børnehuset VED DIGET
17 børn og tre medarbejdere.
Kobberbakkeskolen AFD. SYDBY
En 0. klasse og et antal børn fra SFO´en samt 5 lærere.
Tirsdag blev en elev fra 4. klasse på Lille Næstved Skole afdeling Karrebækvej er testet positiv med corona.
Eleven havde ikke haft symptomer, så smitten blev opdaget, da eleven rutinemæssigt blev testet søndag.
Elevens klasse og fire medarbejdere er mandag sendt hjem til isolation og test.
I Næstved Kommune er der konstateret 66 corona smitte-tilfælde indenfor de sidste 7 dage, og derfor kan vi ikke opfordre tit nok til, at det bedste middel til at stoppe smitte, er at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afstand, afspritning og test, skriver Næstved Kommune på deres Facebook side.
I Næstved by er der mulighed for hurtigtest i Gl. Ridehus på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter uden tidsbestilling, eller PCR-test på Grimstrupvej 185.
Det er også muligt at benytte teststeder andre steder i landet – se kort over åbne teststeder i Danmark her https://www.naestved.dk/corona/corona-testcentre-i-danmark
Kommentarer