Flere sigtet for at tisse på gaden
I løbet af natten til søndag blev flere personer taget i at tisse på gaden i Næstved.
Klokken 0.50 var en 17-årig fyr fra Næstved ved at lette sig i Grønnegade i Næstved, og det samme var en 22-årig mand fra København omkring klokken 1.00.
Klokken 0.32 tissede en 16-årig fyr fra Herlufmagle på gaden i Grønnegade, og klokken 0.20 sad en 24-årig kvinde fra Næstved og tissede i en port i Skomagerrækken.
De blev alle fire sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og det koster i udgangspunktet en bøde på 1.500 kroner.
Kommentarer