Flere sigtelser for overtrædelse af færdselsloven til 22-årig
Torsdag klokken 10.57 fik politiet en anmeldelse om, at en bil larmede og fræsede omkring på p-pladsen til Netto på Karrebækvej i Karrebæksminde.
En politibetjent, som i sin fritid gik i sin have i nærheden, tjekkede larmen, og det lykkedes ham at tilbageholde føreren af bilen, indtil der kom en politipatrulje.
På p-pladsen er der tydelige dækspor af ottetaller rundt om to lygtepæle, og føreren af bilen – en 22-årig mand fra Gørlev – blev sigtet for generende kørsel.
Det viste sig, at de nummerplader, der sad på bilen, var meldt stjålet, og at bilen derfor hverken var indregistreret eller forsikret.
Den 22-årige havde også en ulovlig kniv på sig, så han blev også sigtet for overtrædelse af færdselsloven og knivloven.
Kommentarer