Enø

Flere så asylansøgeren drukne

Enø: Frikirkepræsten Martin Højgaard fra Sjølundkirken i Næstved fortæller at flere så asylansøgeren drukne

Torsdag den 25. august havde Sjølundkirken i Næstved arrangeret en hyggelig sejltur med den  tomastede galease Agape fra Mariager.

Med på sejlturen var en gruppe på 37 personer fra teltlejren på Asylcenter Holmegaard i Næstved, der blandt andet kunne nyde en badetur i vandet ud for Vesterhave Strand i Enø Bugt.

Badeturen endte ulykkeligvis med en større eftersøgning af en 30-årig asylansøger fra Iran, der frygtedes druknet.

Læs også: Eftersøgning af savnet mand i Enø Bugt

Eftersøgningen var resultatløs og blev indstillet et par timer senere, fordi eksperter fra Joint Rescue Coordination Centre, JRCC, vurderede, at det ikke tjente noget formål at bruge flere ressourcer.  Det formodes at den druknede mand ligger på havbunden. Det skriver Sjællandske.

Flere så asylansøgeren drukne

– Nogen så ham forsvinde, siger Martin Højgaard, præst i Sjølundkirken til Sjællandske. Og han fortsætter:

– Det var hårdt at sejle tilbage igen efter ulykken. Vi er alle sammen rystede og besætningen er selvfølgelig dybt berørt, siger Martin Højgaard til Sjællandske og han fortæller at Sjølundkirken ofte chartrer  det gamle træskib.

– Vi inviterer forskellige grupper til at få en rigtig god oplevelse på havet, siger frikirkepræsten.

Sjølundkirken har aflyst to sejlture, der var planlagt torsdag aften og fredag, af respekt for den druknede.

Kommentarer