Når vi tager cyklen i stedet for bilen, får vi pulsen op og frisk luft. Vi udleder mindre CO2 og fylder mindre på vejene. Hvis den danske befolkning cykler 10 procent mere end i dag, vil vi få 235.000 færre sygedage og en samfundsøkonomisk sundhedsgevinst på 2,5 milliarder kroner, viser en analyse som Incentive har lavet for DI.

Danmark er kendt som et cykelland, og i de kommende dage, hvor vi lægger byer og veje til tre etaper af Tour de France, vil hele verden kigge misundeligt på vores cykelkultur. Men faktisk er der 20 procent færre, som cykler i dag end for otte år siden.

– Jeg tror ikke, det er gået helt op for politikerne endnu, hvor stort og voksende et samfundsmæssigt problem det er, at flere og flere vælger cyklen fra. Det er noget, som bør optage politikere, der arbejder med sundhed, klima, miljø, energi, transport og ikke mindst økonomi, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport.

Hvis vi samlet cykler bare 10 procent mere, vil der komme færre sygemeldinger – svarende til 235.000 sygedage om året. Arbejdsgiverne vil spare 223 millioner kroner til løn under sygdom. Og den samfundsøkonomiske sundhedsgevinst er på 2,5 milliarder kroner, viser analysen. Dertil kommer at trængslen på vejene også vil blive mindre. 

Hvis vi sammenlagt cykler 20 procent mere, kan man gange gevinsten med to.

– Der skal et helt andet fokus på cyklens samfundsmæssige rolle. Politisk har vi i skåltaler pralet af at være et attraktivt cykelland, men samtidig har vi forsømt at skabe opmærksomhed om cyklisme og prioritere midler til cykelinfrastruktur, siger Karsten Lauritzen.

Cyklen er ikke et alternativ til bilen over hele landet, men dog mange flere steder end man skulle tro. Det forudsætter målrettede investeringer, hvis flere skal hoppe på cyklen – ikke mindst uden for de store byer, hvor det kan være utrygt at cykle i vejkanten. Der skal investeres i cykelstier, cykelparkeringspladser og det skal være muligt at tage cykler med i tog og busser. DI foreslår, at den statslige cykelpulje på tre milliarder kroner frem mod 2035 bliver mindst en halv gang større.

Arbejdsgiverne bør gå foran og tage opgaven på sig, mener Karsten Lauritzen.

– Mange arbejdsgivere ser det desværre ikke som deres opgave og ansvar at påvirke medarbejdernes transportvaner. Men det bør de nok. Der er god økonomi – både for den enkelte, virksomheden og samfundet i at få flere til at cykle, fordi det fører til færre sygedage. Måske kan virksomhederne endda spare på p-pladserne, som er en stor udgift, siger han.

Hvis flere skal cykle, kræver det blandt andet, at regeringen og Folketinget ændrer skattereglerne, så det bliver mere attraktivt for arbejdsgiverne at hjælpe medarbejdere afsted på cyklen. De kan for eksempel også justere befordringsfradraget, så det bliver mere økonomisk attraktivt at cykle.  

Forskningen i hverdagscykling skal styrkes, mener DI. Indsamling af viden om effekterne af forskellige indsatser er i dag begrænset. Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme har kun én medarbejder og en bevilling på få år.

– Det kræver hårdt arbejde og skarpe prioriteringer at udvikle Danmark som en cykelnation. Vi skal blive klogere på, hvordan vi påvirker transportvanerne, men vi skal også udvikle og udnytte nye teknologiske og planmæssige løsninger. Og så skal vi simpelthen blive bedre til at dele erfaringer og lære af vores fejl, siger Karsten Lauritzen.