Karrebæksminde

Fiskernes Kapsejlads i Karrebæksminde endte i vandkamp

Se billedserie Til stor underholdning for de mange tilskuere på begge sider af kanalen brød en heftig vandkamp ud mellem de deltagende fiskerbåde og deres besætninger.

Igen i år blev Fiskernes Kapsejlads i Karrebæksminde et tilløbstykke. Vejret skiftede fra silende regn lige før start og viste sig fra sin bedste side med fuld sol over både kapsejlads, vandkampe og tovtrækning på tømmerflåde.

Fiskernes Kapsejlads i Karrebæksminde blev igen i dag et tilløbsstykke. Denne tradition startede allerede for ca. 100 år siden og på nær et par år under 2. verdenskrig, har konkurrencen været en fast del af sommerlandets aktiviteter.

Fiskernes Kapsejlads er ikke en almindelig kapsejlads, men en præcisionssejlads, hvor det går ud på at sejle en afmærket rute 2 gange på samme tid. Den der sejler ruten på samme tid begge gange, eller kommer tættest på, vinder.

Fiskernes Kapsejlads er altid et stort tilløbsstykke i Karrebæksminde for både fiskere og tilskuere. I dag havde de fleste udskænkningssteder nemlig levende musik og masser af drikkevarer. Bådene var udsmykket med reklameflag og nogle flere besætninger var udklædt som sørøvere og i højt humør.

Kl. 13.00 gik starten og de to omgange på ruten i Karrebæk Fjord blev gennemsejlet og til stor underholdning for de mange tilskuere på begge sider af kanalen brød en heftig vandkamp ud mellem de deltagende fiskerbåde og deres besætninger.

Senere blev konkurrencen i tovtrækning afviklet på to tømmerflåde på kanalen. De deltagende hold kæmpede bragt og taberen endte flere gange i kanalens vand.

Kommentarer