Næstved By

Fiskerlejet Proviant og Værksted åbner lørdag den 13. april

MarineEvent ved Anders Cruckov (tv) og Thomas Hansen(mi) har med hjælp fra Klaus Mac-K (th) formået at få bygget og indrettet Ved Broen 23, så det falder godt ind i det eksisterende miljø. Foto: Fiskerlejet.

Fiskerlejet Proviant & Værksted bliver navnet på det nybyggede skur Ved Broen 23, som åbner lørdag den 13. april kl. 12.00

Af Birgitte Grejsen Møs.

MarineEvent ved Anders Cruckov og Thomas Hansen har med hjælp fra Klaus Mac-K lagt mange timer i arbejdet med at få skuret til at passe ind i de smukke rammer på Stejlepladsen.

Der er brugt mange genbrugsmaterialer i projektet, hvilket er med til at få det originale look.

Fiskerlejet Proviant & Værksted åbner den 13. april, hvor Fiskerlejet har allieret sig med Frøken Jernskæg og hendes arbejdende værksted.

Tilde er fra Karrebæksminde,og med kun sine 16 år, er hun godt på vej med sin virksomhed, hvor hun laver håndlavede smykker.

 Da Tilde på nuværende tidspunkt er ude at rejse, har vi fundet Tildes egne ord, som nok bedst beskriver hvem hun er.

Artikel forsætter under billede.

En kærlighed for at skabe med hænderne har altid ligget i mit DNA – om det var at male, lave julepynt eller perleplader. Som en hver anden lille pige, har jeg lavet de farverig halskæder til forældrene, men som kreativiteten voksede og evner blev større udviklede projekterne sig hele siden. Sommeren inde 9.klasse af isolerede jeg morfarens ledninger og formgav i kobberet med diverse tænger.

Kort efter mit møde med kobberkablets muligheder (grundstof 29), startede jeg på et ungdomskursus i sølvsmykker, efter kun få gange var jeg forelsket. Glæden ved at finde på og skabe selv, gjorde mig helt høj. Men først da jeg forærede mit første smykke væk, fandt jeg virkelig ud af glæden ved at skabe – nemlig julelyset i deres øjne.

Jeg begyndte så småt min rejse. Mine største ønsker er det næste stykke værktøj, min største lyst er at have det hele… men det kommer lidt af gangen.

Udover smykker, vil man blive mødt af et væld af specialiteter i det hyggelige træskur.

Bl.a. vil man kunne finde produkter fra sidste sommers populære hit nemlig Ryholm Sæbesyderi.

Artikel forsætter under billede.

– Ryholm Sæbesyderi var et af de firmaer der sidste sommer havde lejet sig ind i en af vores sommerbutikker her på Stejlepladsen. Produkterne fra firmaet var meget populære, og jeg er selv helt vild med dem. Så det ligger da lige til højrebenet at sælge de skønne håndlavede sæber og cremer igen i år, fortæller Maj-britt Saabye Hansen, som er daglig leder af Fiskerlejet samt Fiskerlejet Proviant og Værksted.

– Vi vil også sælge andre spændende sommervarer – hvad det bliver, kan jeg ikke løfte sløret for nu, men vin, øl og rom på flaske kan man finde på hylderne og kun to go. Vil man nyde et glas, skal man lige gå over grusvejen til Fiskerlejet.

– Tilde Jernskæg bliver den man møder bag disken i den lille nye butik, hvor man også vil kunne opleve hendes arbejdende værksted. Men bliver der rigtig travlt, kan vi trække på personalet fra Fiskelejet. Vi glæder os alle til at kome i gang og håber at rigtig mange vil kigge forbi fredag den 12. april, hvor vi åbner Fiskerlejet Proviant & Værksted kl. 12.00, afslutter Maj-brittSaaby Hansen.

Kommentarer