Fire unge indbrudstyve anholdt natten til fredag
Næstved: Fire unge fra lokalområdet i alderen fra 17 til 24 blev natten til fredag sigtet for indbrud i Fønixgrillen på Fønixtorvet i Næstved.
Et vidne ringede natten til fredag den 9. september klokken 2.46 til politiet og fortalte, at det så ud til, at der var indbrud i Fønixgrillen på Fønixtorvet i Næstved, hvor fire uvedkommende luskede omkring.
Politiet rykkede hurtigt ud til stedet, men gerningsmændende var forduftet. Tre blev dog kort efter fundet bag et skur på La Cour Vej, og de blev anholdt klokken 3. Kort efter meldte den fjerde sig og blev også anholdt.
De er i alderen 17-24 og fra lokalområdet, og de blev alle sigtet for indbruddet og taget med til politistationen i Næstved.
Kommentarer