Næstved By

Fire komikere kaster sig ud i stand up-revy

Komikerne Flemming Jensen, Omar Marzouk, Sebastian Dorset og Michael Schøt står bag showet De Frelste Synger. Med stor entusiasme har de kastet sig ud bastardgenren stand up-revy. Med ringe evner ud i sang og dans giver det et hylende morsomt show, som kan opleves på Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 27. oktober.

Stand-up og revy har længe været to skarpt adskilte verdener – underligt nok, for de vil jo det samme. Begge dele består af blandede bolsjer – samfundssatire og fis og ballade hulter til bulter. Flemming Jensen, Omar Marzouk, Sebastian Dorset og Michael Schøt forsøger nu at finde styrken i begge de to former og forene dem i en nyskabelse med et helt nyt udtryk.

Kommentarer