Stomiprodukter, der passer til din kropsform
Uanset om du har en kolostomi, ileostomi eller urostomi, er det vigtigt, at du vælger stomiprodukter, der passer til din kropsform. Det er vigtigt at huske på, at din krop ændrer sig over tid, så den første stomiløsning, som din stomisygeplejerske introducerede dig for, vil ofte ikke være den, som passer til dig hele livet.
Du kan f.eks. tage på i vægt, tabe vægt, eller stomien kan blive større eller mindre. Derfor er det en god idé med jævne mellemrum at undersøge, om du har de stomiprodukter, der passer godt til kroppen, og som på den måde kan forebygge lækage og hudproblemer og give dig en god livskvalitet.
Vælg et stomiprodukt, der passer til din kropsfacon
Mavens hudområde omkring stomien har stor betydning for dit produktvalg. Ud fra en vurdering af kropsfaconen rundt om stomien, kan stomiprodukterne inddeles i flade, konvekse og konkave produkter.
Flade stomiprodukter
Hos Coloplast kan du både få flade stomiprodukter som 1-dels produkter, hvor klæberen er en integreret del af stomiposen, og som 2-dels produkter, der består af en klæbende basisplade og en separat stomipose.
Konvekse stomiprodukter
Et konvekst stomiprodukt har en klæber, der understøtter skæve, indtrukne stomier. Konvekse produkter fås i flere volumenstørrelser og varianter, herunder i en blød, light og dyb variant, som opfylder forskellige behov for støtte omkring stomien.
Konkave stomiprodukter
Coloplast tilbyder et unikt konkavt produkt med en buet pasform, der sikrer tæt vedhæftning og omfavner bulen uden fuger og folder i klæberen.
Hos Coloplast kan du tage et online BodyCheck, der – baseret på din kropsprofil – giver dig et skriftligt forslag til, hvilke stomiprodukter der kunne passe godt til dig. Er du medlem af Coloplast Care får du hver fjerde måned tilsendt et online Stomi Tjek, så du løbende kan holde øje med, at din stomi har den rette tilpasning. Det skaber en større tryghed, når du hele tiden er opmærksom på, om dit stomiprodukt rent faktisk passer til din kropsform.
Bestil gratis vareprøver hos Coloplast
Er du i tvivl om, hvilke stomiprodukter eller tilbehør, du bør vælge til din stomitype, kan du bestille gratis vareprøver hos Coloplast. På den måde kan du gøre dine egne erfaringer med de forskellige produktvarianter for at finde netop dem, der gør din hverdag lettere.
Det eneste du skal gøre, er at udfylde en formular på Coloplast.dk med hvilket produkt, du gerne vil bestille, din brugerbaggrund og stomitype samt dine kontaktoplysninger – så leverer de din bestilling inden for 24 timer på hverdage, og der er fri fragt på alle ordrer. Du kan også ringe direkte til kundeservice.
Husk at du ofte kan ændre din bevilling, hvis du skulle få brug for nye produktløsninger, som passer bedre til din kropsfacon. Tag blot kontakt til din kommune eller stomisygeplejerske, som vil kunne hjælpe dig.
Kommentarer