Film for de mindste på Glumsø Bibliotek
Glumsø Bibliotek er igen klar med film for de mindste.
Torsdag den 16. marts fra klokken 10.00 til cirka 10.30 viser Glumsø Bibliotek filmene: ”Ernst i svømmehallen”, “Schhhh” og ”Rita og krokodille – Fisketuren” for de 1½-3 årige på Glumsø Bibliotek.
Denne gang viser biblioteket følgende film:
”Ernst i svømmehallen”. Ernst og mor skal i svømmehallen. Mens mor køber billet, ser Ernst ind i svømmehallen. Han får øje på en sød pige og 10 meter vippen. Da han endelig er klar til at springe i vandet til den søde pige med snorkel og badedyr, kommer mor og hiver ham ned til den anden ende af bassinet, hvor han skal lære at svømme. Mens mor vender ryggen til, stikker Ernst over til pigen på det dybe vand, hvor de seje drenge hopper fra 10 meter vippen.
”Schhhh”. Det er tidlig morgen. Mor og far er trætte, men Louis og hans bedste ven, Dynen, er helt friske. Så de går på opdagelse. Og selv en almindelig lejlighed rummer fantastiske verdener. Louis og Dynen starter med en flyvetur ud over det store, vilde ocean. De kører i bil, fægter, kører i rutsjebane på en fantasi-savanne. De dækker også morgenbord, men så går det galt!
”Rita og krokodille – Fisketuren”. Rita og Krokodille skal ud og fiske. Rita lærer Krokodille at fiske. Men ved søen er det Krokodille, der fanger alle fisk, selv om han har den gamle fiskestang. Rita bytter med ham, men det hjælper ikke. Rita SKAL fange en fisk. Ikke engang regnen kan få hende til at give op. Til sidst fanger hun en stor fisk. Og så får de fisk til middag, både Ritas store fisk og alle Krokodilles fisk.
Det er gratis at deltage.
Tilmelding til Glumsø Bibliotek på telefon 5588 40 30 eller mail nstgl@naestved.dk.
Kommentarer