Næstved By

Fik bil konfiskeret for kørsel uden føreret

En 33-årig mand fra Næstved har tilsyneladende svært ved at forstå meldingen om, at han ikke må køre bil uden at have føreret. Det kostede ham i weekenden dyrt, idet politiet standsede ham og efterfølgende konfiskerede hans bil.

Den 33-årige blev standset søndag aften kl. 18.05 på Nygårdsvej i Næstved. Han har tidligere fået frakendt føreretten i fem år. Da det var tredje gang, manden blev taget i at køre bil uden kørekort, valgte politiet at beholde køretøjet og atter en gang sigte manden efter færdselsloven.

Kommentarer