Næstved By

Fiat totalt udbrændt på P-plads

En ny dag var knapt begyndt, da brandfolkene fra stationen i Næstved måtte sætte horn og lygter til på brandbilerne, for hurtigt at nå frem til en anmeldt bilbrand i Næstved.
Tekst og foto: Preben Madsen / Media Næstved
Klokken 00,33 indløb meldingen til vagtcentralen, om at et køretøj der holdt på en parkeringsplads i Havnegade ved den frilagte Suså var helt omspændt af flammer, Hvordan branden er opstået vides ikke, men selv om redningsfolkene var hurtigt på stedet, lykkedes det dem ikke at redde den lille Fiat-bil som udbrændte totalt. Til gengæld lykkedes det brandfolkene at begrænse skaderne på en anden bil der stod i nærheden, men strålevarmen var alligevel så kraftig, at det gik hårdt ud over lakken og et sidespejl.
Efter en lille time forlod brandfolkene igen stedet, men først efter at de havde fyldt den udbrændte bil med en brandhæmmende skum, det skulle udelukke at branden blussede op igen. Det er nu politiets opgave at overbringe ejeren den dårlige nyhed, om at hans bil er blevet totalskadet efter en brand.

Kommentarer