Festlokaler er en mangelvare i Næstved – Kender du Thealyst?
Lige udenfor Næstved – kun 15 minutter i bil ligger Thealyst. Køreturen leder en igennem Saltø Skov, og lige i udkanten af skoven ligger Thealyst omringet af grantræer, hestefolde og en meget smuk natur.
Af Birgitte Grejsen Møs.
Festlokaler i Næstved er en mangelvare, når man står og skal booke til eksempelvis en barnedåb eller en konfirmation. Enten skal man bo i et bestemt boligselskab, hvor et tilhørende festlokale kan lejes, eller man kan søge ud i de lokale forsamlingshuse. Og så er det alligevel ikke altid, man kan leje, hvis man selv vil stå for forplejningen.
Gården Thealyst købte ægteparret Jannik og Dorthe Hartvig Jensen i 2007, men det var dog først i 2012 at den første fest blev holdt i deres lokaler.
– Historien er at vi i 2007 købte Thealyst, og det var inden vi havde solgt Harrestedgaard. Sidstnævnte er et gods som ligger lige udenfor Hyllinge, og har været vores hjem i 10 år, fortæller Jannik Hartvig Jensen.
– At der så skulle gå 5 år inden at godset blev solgt, havde vi ikke lige set i krystalkuglen, så derfor fik vi en langsom start her på Thealyst. Hovedbygningen blev sat i stand, og alt mens vi var godt i gang med at renovere grisestalden fra hvad det var, til en bygning som bl.a. indeholder festlokalet, ja – så ringede ejendomsmægleren og meddelte, at nu var det NU. Harrestedgård var solgt – og det med en hurtig overtagelse.
– Det bevirkede at vi i en lang periode stod op kl. 07.00 om morgenen og kom tit og ofte først i seng kl 02.00, fortæller Dorte Hartvig Jensen.
– Ikke nok med at vi skulle pakke alt ned på godset, vi skulle også ha`ryddet op på Thealyst, så der var plads til flyttekasser og møbler.
Den 1. udlejning/fest blev booket i 2012, og fra den dato frem til nu har vi konstant renoveret den gamle “grisestald” til det den er i dag. Thealyst bliver udlejet til barnedåb, konfirmation, yoga, ja til mange forskellige arrangementer.
Artikel forsætter under billedet.
Artikel forsætter under billedet.
Artikel forsætter under billedet.
Artikel forsætter under billedet.
– Jeg tror faktisk at jeg har service til 200 prs, fortsætter Dorte.
– Vi siger dog til dem der booker, at her er glas, kopper, tallerkner, kander, bestik, borde og polstrede stole til 100 personer.
Vi har på nuværende tidspunkt bookinger i bogen til 2023, men vi har plads til mange flere. Vores lokaler kan bruges til rigtig meget, dog har vi det lidt stramt når vi snakker ungdomsfester. Men jeg vil sige at alle henvendelser bliver besvaret, og man når rigtig langt med en god snak. Det er dog Jannik, der står for det.
Jeg koncentrere mig om min egen virksomhed “Trivsel og Velvære”, som også ligger her på adressen. Jeg blev uddannet psykomotorisk terapeut i juni 2008, og 1. september samme år åbnede jeg klinikken. Den har jeg haft forsømt en lille smule p.g.a. deltids politisk arbejde og ombygning, men nu er det ved at være tid for, at jeg har overskud til at tage nye klienter ind igen.
Til spørgsmålet om fremtiden kigger parret på hinanden og forsætter fortællingen.
– Vi har stadigvæk mange planer for stedet. Udenomsområdet skal ha`en omgang, og vi skal ha’ bygget terrasse, som man kan gå ud på via festlokalet.
Vi har 2 store værelser i samme bygning som festlokalet, som kan bookes af dem der holder fest, eller vi kan leje dem ud som “bed and breakfast”, når der ikke er fest. Her er nok at gå i gang med, og ideèr løber vi ikke lige tør for så’n lige med det første, afslutter Jannik Hartvig Jensen.
Besøg Thealyst`s Facebook side HER
Thealyst.
Møllevænget 12,
Bistrup, 4700 Næstved
Tlf: 40 68 44 84
Kommentarer