Fem villaindbrud i Glumsø
Glumsø blev tirsdag ramt af en mindre indbrudsbølge. Politiet har fået anmeldelse om ikke færre end fem indbrud i byen.
Tre gange gik det ud over villaer på Spurvevej. Ved det ene indbrud er der stjålet kontanter, ved det andet indbrud er der intet stjålet, mens udbyttet ved det tredje indbrud endnu ikke er opgjort.
Herudover har tyvene hjemsøgt villaer på henholdsvis Stendyssevej og Søpark Allé. I førstnævnte tilfælde er der stjålet smykker, mens udbyttet på Søpark Allé er ukendt.
Kommentarer