Fem unge biltyve standset af stopsticks
Natten mellem torsdag og fredag blev en bil stjålet fra en adresse i Kirke-Eskilstrup. Bilen dukkede op lørdag aften klokken 22.08 i Fuglebjerg, hvor en patrulje forsøgte at standse dem. Det lykkedes dog først, da den stjålne bil kørte over stopsticks, en anden patrulje havde lagt på vejen, så den stjålne bil punkterede.
Der var fem personer i bilen: En 15-årig dreng fra Næstved-egnen, en 17-årig dreng fra Slagelse-området, en 20-årig mand uden fast adresse, en 18-årig mand fra Roskilde og en 16-årig pige fra København.
De blev alle fem anholdt og sigtet for biltyveri. Den 20-årige fører af bilen blev desuden sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer og for at køre uden gyldigt kørekort.
Kommentarer