Næstved By

Fem biler udbrændt på Figenvej i Næstved

Flere biler, der holdt parkeret i carporte på Figenvej i Næstved, brød natten til tirsdag omkring kl. 2.13 i brand.

Brandvæsenet blev tilkaldt og fik hurtigt kontrol over branden. Men alligevel nåede fem biler at udbrænde, mens tre biler fik varmeskader. Ingen kom heldigvis noget til, og branden skal nu undersøges nærmere af politiets brandteknikere.

Umiddelbart formoder politiet, at branden er påsat, men det skal den videre efterforskning nu afsløre.

Kommentarer