Fandt hash og strømpistol hos 19-årig
Efter et tip gennemførte politiet onsdag morgen en ransagning hos en 19-årig mand fra Næstved.
I hans lejlighed blev der fundet 1,6 gram hash, og i hans bil lå der en strømpistol. Derfor blev den 19-årige anholdt klokken 7.20 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven.
Han blev løsladt igen klokken 12.55 efter afhøring.
Kommentarer