Næstved By

Familiebordtennis om søndagen

Ideen til Familiebordtennis kommer fra Ping Pong i Præstø, som har stor succes med at spille om søndagen.

Bordtennisborde, bats og bolde er klar til Familiebordtennis, hvor far, mor og børn – morfar, mormor eller farmor og farfar og børnebørn kan hygge sig søndag formiddag med et rask spil i Næstved Firma Sport – og det er gratis de første 4 gange.

– Ideen kommer faktisk fra Ping Pong i Præstø, hvor de har haft succes med familiebordtennis om søndagen, og vi har både ledige tider søndag, gode lokaler og masser af bordtennisborde, så hvorfor ikke prøve det, siger formanden for Næstved Firma Sport Lise Skovgård.

– Vi håber på hygge omkring bordene og gode kampe i den store hal i Idrætscentret på Kasernevej 24, hvor en kyndig bordtennisspiller er klar med råd og dåd.   

Første gang er søndag den 6. oktober kl. 9.30 – 11.00, og de første fire gange er gratis. Derefter ser vi om interessen for at fortsætte er der, og vi bliver ved til foråret, hvis deltagerne har lyst, tilføjer Lise Skovgård,

 

Kommentarer