112

Falsk politi ringer til folk

Bedragere fortsætter med deres forsøg på at bedrage folk over hele landet ved at sige, at de ringer fra politiet og ønsker oplysninger til en aktuel efterforskning.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi har man både mandag og tirsdag fået en strøm af henvendelser fra borgere, der har været udsat for og har kunnet gennemskue fupnummeret.

Bedragere har benyttet sig af en særlig anordning på telefonen. Den får borgere til at tro, at de modtager et opkald fra 46 35 14 48, som er politikredsens nummer.

I opkaldene kan bedragerne lyde temmelig overbevisende. De præsenterer sig med navn og stilling og oplyser for eksempel, at de efterforsker mistænkelige transaktioner.

En ægte efterforsker aldrig telefonisk vil bede om at få udleveret oplysninger fra for eksempel nøglekort og Nem ID.

Borgere i Jylland, på Fyn og forskellige steder på Sjælland har de seneste dage fået de generende opkald, som kan betragtes som forsøg på bedrageri.

Fænomenet med forsøg på at få adgang til folks penge via kontakt i telefonen er tilsyneladende i stigning.

Flere straffesager rundt om i landet handler netop om bedrageri via telefonen.

Kommentarer