Færdselsuheld førte til vejvrede og sigtelse for vold
Næstved: en 25-årig mand fra Næstved-området blev natten til søndag anholdt og sigtet for vold.
En 20-årig mand fra Herlufmagle kørte lørdag den 3. september klokken 23.30 ind i en forankørende bil.
Passageren fra den ramte bil – en 25-årig mand fra Næstved-området – blev så vred, at han sprang ud fra bilen, gik hen til den 20-årige mands bil, smadrede ruden med albuen og tildelte den 20-årige et knytnæveslag i ansigtet.
Da en patrulje kom til, blev den 25-årige mand anholdt klokken 0.32 og sigtet for vold.
Kommentarer