Næstved By

Fællesspisning og ‘March mod Ensomhed’

Patrick Cakirli er en mand med en mission. For at udbrede synlighed og viden om det store antal ensomme mennesker i Danmark går Patrick i disse dage March mod Ensomhed. Her ses han efter et besøg på Gerløv Idrætshøjskole. Foto: Privat

Skrevet af: Betina Rasmussen

Vær med til at byde Patrick Cakirli varmt velkommen, når han ankommer til Næstved mandag den 23. august 2021 med ’March mod Ensomhed.’

Til fællesspisningen kan du høre Patrick fortælle om ’March mod Ensomhed’.

Ventilen Næstved, Næstved Sundhedscenter og Frivilligcenter Næstved vil også fortælle lidt om deres arbejde omkring forebyggelse af ensomhed i Næstved kommune.

Menuen står på frikadeller, kold kartoffelsalat, tærte og salat.

TID: Mandag den 23. august 2021 kl. 18.30-21.00.

STED: Musikstalden på Grønnegade Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved.

PRIS: 50 kr. pr. person, som går ubeskåret til ’March mod Ensomhed’s landsindsamling, som i år støtter organisationen Ventilen Danmark. Prisen dækker mad og postevand. Der kan købes øvrig drikkelse i baren.

TILMELDING: Senest torsdag den 19. august 2021 på mail til adm@frivilligcenter-naestved.dk eller tlf. 55 77 62 43. Der er 40 pladser, som besætter efter først til mølle-princippet. Når du har fået bekræftelse på, at der er plads, skal du derefter betale de 50 kr. pr. person enten på Mobilepay til 84750 (angiv ”Fællesspisning og dit navn” som besked) eller kontant i Frivilligcenter Næstved på Farimagsvej 16 i Næstved. Din tilmelding er først gældende, når betalingen er modtaget.

Hvad og hvorfor?
Vidste du, at flere end 380.000 voksne og 20.000 børn i Danmark hvert år føler sig svært ensomme, og i Næstved kommune føler ca. hver 10’ende borger sig ensom? Det må vi i fællesskab gøre noget ved – og det kan du være med til ved at deltage i Fællesspisningen.

Patrick Cakirli har selv har haft ensomheden inde på livet, og derfor har han lavet ’Mach mod Ensomhed’, som går Danmark rundt og forløber over 8 uger og strækker sig over 1.600 km. Konceptet er følgende: Patrick må ikke gå uden følgeskab. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed. Han ankommer til Næstved mandag den 23. august 2021, hvor vi byder ham velkommen med en omgang fællesspisning.

Gå med
Der og også mulighed for at gøre Patrick selskab på hans gåtur mandag den 23. august 2021 fra Slagelse til Næstved og tirsdag den 24. august 2021 fra Næstved til Vordingborg.

Læs mere på www.frivilligcenter-naestved.dk/nyheder/679-ga-med-i-march-mod-ensomhed-i-naestved-den-23-24-august-2021

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER PÅ VEJEN ELLER TIL FÆLLESSPISNINGEN.

Dette er en foreningsnyhed indsendt af Betina Rasmussen fra Frivilligcenter Næstved. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer